Globaliseringens succeskriterier

Den danske kultur har sit fundament i naturvidenskaben. Vi kan bedst lide logiske argumentationer, hvor der redegøres for årsagssammenhænge på en logisk måde. Derfor virker det også umiddelbart rigtigt for de fleste af os, når statsminister Anders Fogh Rasmussen ser øget forskning som Danmarks svar på globaliseringen. For at klare os i en global verden må vi satse på mere naturvidenskabelig forskning som det væsentligste succeskriterium. Et udsagn der er i harmoni med vores kultur.

Der er ikke noget forkert i at satse på naturvidenskabelig forskning, men denne forskning kan ikke stå alene.

For at klare sig på det globale marked må man være i stand til at afsætte varer i mange forskellige lande med sprog og kulturer, der i høj grad er forskellige fra vores. De virksomheder, der bedst tilpasser sig de forskellige kulturer og er i stand til at tilpasse produkter og markedsføring til det enkelte land, vil vinde nye markeder og øgede markedsandele.

Man skal også være i stand til at producere varerne, der hvor det er billigst, og det indebærer i mange tilfælde, at man skal styre produktionen i fremmede kulturer, hvor f.eks. de danske lighedsprincipper er uforståelige for medarbejderne.

Over 75 % af den danske eksport går til lande, der kulturelt ligner os, og hvor de sproglige barrierer er overkommelige, nemlig Norge, Sverige, Tyskland, Holland og England. Det er indlysende, at disse markeder ikke svarer til 75 % af det globale marked, så vi har altså svært ved at gøre os gældende på fremmedartede markeder.

Derfor er det fantastisk vigtigt, at vi begynder at tage de kulturelle og sproglige barrierer seriøst. Vi bliver nødt til at sætte os ind i de nye markeders politiske forhold, økonomi og ikke mindst kultur. Vi må lære at forstå vores egen kultur for at være i stand til at forstå fremmede kulturer. På mange måder minder kulturforståelse om personlig udvikling; lær at forstå dig selv for bedre at forstå de andre. Og vi bliver nødt til at tale kundernes sprog, i helt bogstavelig forstand, på websider, i marketingmateriale, dokumentation osv. Der er ikke mange, der taler dansk, og vi har derfor vænnet os til at kunne klare os på engelsk, men sådan er det langt fra på alle de nye potentielle markeder.

Tværnational Forståelse, forståelse på tværs af nationale kulturelle og sproglige barrierer, er et af globaliseringens helt afgørende succeskriterier. Det bliver en stor udfordring for Danmark, hvor vi i mange år har nedprioriteret de humanistiske fag, og hvor kløften mellem humaniora og erhvervslivet virker næsten uoverkommelig. Mange af erhvervslivets ledere er i disse år ved at indse dette, men politikerne bliver også snart nødt til at forstå, at en ensidig satsning på naturvidenskaben vil gøre Danmark til en endnu mindre prik på verdenskortet.

Mange af de kulturer, vi skal konkurrere med, har deres fundament i det relationelle, det gælder f.eks. mange af de østlige kulturer. Havde Danmark været et lille land i Østasien, der følte sig truet af globaliseringen, havde vores statsminister muligvis sagt, at vi nu måtte satse endnu mere på videreudbygningen af netværket.

Succes på det globale marked kræver nok mere end opfyldelse af ét succeskriterium. Hvis der satses ensidigt, er spørgsmålet, hvem der løber af med sejren?